Håndværket
Seks klassiske store illusioner
Levitation, saven, forsvindingen, ombytningskisten, flugten og åndeskabet: hvor de faste elementer i et stort illusionsshow kommer fra.
Vælg din showaften ↗Hurtigt svar
De fleste store illusionsshow trækker på en håndfuld klassikere: den svævende person, gennemsavningen, forsvindingen og tilsynekomsten, ombytningskisten, flugten og skabet. Hver af dem har en dokumenteret historie, der går tilbage til 1800-tallet eller begyndelsen af 1900-tallet.
Et fælles lager af effekter
Tryllekunstnere diskuterer, hvordan effekter skal kategoriseres, men de brede familier er velkendte: at få noget til at forsvinde eller dukke op, at forvandle én ting til en anden, at ødelægge og genskabe, at flytte noget fra ét sted til et andet, at flygte, at trodse tyngdekraften og at lade fast stof passere gennem fast stof. Et stort illusionsshow tager disse familier og bygger dem store nok til en teatersal. De seks klassikere nedenfor er dem, folk oftest forestiller sig, og når man kender deres oprindelse, bliver et moderne show sjovere at se på. Ingen liste kan sige, hvilke af dem en bestemt produktion bruger på en given aften; det hører showet til.
Levitation
I en levitationsillusion ser en person eller genstand ud til at svæve. Asrah-levitationen, hvor en assistent under et klæde hæver sig, hænger og derefter forsvinder, når klædet trækkes væk, tilskrives Servais Le Roy, som første gang udførte den med sin kone i 1902. Harry Kellars svævende prinsesse kom med en effektfuld gestus, som stadig kopieres: han førte en ring frem og tilbage langs hendes krop for at vise, at hun ikke hang i noget. Maskelyne og Cooke på London's Egyptian Hall regnede levitation blandt deres mest kendte illusioner.
Savet
Savillusioner har en omstridt tidlig historie, men den moderne fortælling begynder i London. P. T. Selbits Sawing Through A Woman blev vist offentligt den 17. januar 1921 på Finsbury Park Empire, med hans assistent indelukket ud af syne i en kasse og tilskuere, der holdt i reb bundet til hende. Senere samme år præsenterede Horace Goldin, der arbejdede i USA, den version, som ser velkendt ud i dag, med assistentens hoved, hænder og fødder uden for kassen. I 1965 opfandt Robert Harbin Zig Zag Girl, som deler en assistent i tre dele.
Forsvindingen og tilsynekomsten
At forsvinde og dukke op er de simplest effekter at beskrive og blandt de sværeste at udføre godt i stor skala. På en scene antager de form af tomme skabe, der pludselig rummer mennesker, klæder der trækkes væk fra steder, hvor nogen stod, og assistenter, der ankommer til steder, de umuligt kan have nået. Effekten fungerer også omvendt som en produktion, hvor et helt trope bryder ud af en kasse, der blev vist tom et øjeblik før. Moderne kunstnere har fået genstande så store som Statue of Liberty og en rumfærge til at forsvinde.
Substitutionskufferten
Metamorphosis, som tryllekunstnere forkorter til sub trunk, er en sceneillusion, hvor tryllekunstneren og en assistent bytter plads. Assistenten låses inde i en kuffert, ofte efter at være blevet bundet; tryllekunstneren står ovenpå og løfter et forhæng; når det falder, er assistenten på kufferten, og tryllekunstneren er indeni, bundet på samme måde. John Nevil Maskelyne opfandt den, Harry Houdini gjorde den berømt med sin kone Bess, og senere kunstnere har opført den under vand eller højt over scenen.
Flugten og skabet
At undslippe fra bindinger begyndte som en skjult færdighed. I 1860'erne befriede Davenport-brødrene sig fra rebindinger inde i et skab og præsenterede resultaterne som åndefænomener; illusionister, herunder John Nevil Maskelyne, gennemskuede metoden og genskabte den som færdighed. Der gik yderligere tredive år, før undslippen blev vist åbent som et nummer i sig selv, og Harry Houdini gjorde mest for at gøre escapologi til underholdning, med håndjern, spændetrøjer, postposer og hans Chinese Water Torture Cell.
Ofte stillede spørgsmål
Hvem opfandt substitutionskufferten?
John Nevil Maskelyne, selvom Harry Houdini gjorde det berømt.
Hvornår blev en kvinde første gang savet over for et publikum?
P. T. Selbit viste sin version for publikum på Finsbury Park Empire i London den 17. januar 1921.
Kilder